Slåenvej 3 | 6600 Vejen | Telefon: 29 86 34 40 | Mail: book@ordstyrer.dk​

Kim Bildsøe Lassen

Kim Bildsøe Lassen - ordstyrer - foredragsholder - Få indsigt

Kim Bildsøe Lassen fascinerer på skærmen med en enorm udstråling. Man fornemmer der er en stærk og original personlighed bag den sikre fremtoning, som man får lyst til at lære nærmere at kende.” Da Kim Bildsøe Lassen kom til tv-avisen i 2007, spurgte fagbladet Journalisten om, hvordan det var at blive et kendt ansigt. Svaret lød: “Nu gør du præcist det samme som ugebladene. Jeg gider ikke forholde mig til, hvordan det er at være kendt. Spørg mig om noget, jeg ved noget om. Spørg mig for eksempel om Pakistan, som vi laver program om i aften. Spørg hellere nogle, der er kendte, fordi de har lavet et eller andet fantastisk godt. En skuespiller eller en sportsstjerne. Jeg passer bare mit arbejde.”

Det arbejde, Kim Bildsøe Lassen har passet, har bragt ham til USA som korrespondent, ligesom Horisont nød godt af hans udenrigspolitiske indsigt i en periode, før han havnede i Danmarks mest eksponerede job.

Kim Bildsøe Lassen har tidligere været korrespondent i USA og i Mellemøsten, udlandschef på TV-avisen og reporter på TV2 Nyhederne, Ekstra Bladet og Månedsbladet PRESS. Forfatter til bogen Frihed og Retfærdighed for alle, der beskriver de forandringer det amerikanske samfund har oplevet siden den 11. september 2001.

Kim Bildsøe Lassen kan bookes til foredrag med udgangspunkt i sin bog Frihed og Retfærdighed

I bogen vises rigtigt mange interviews i reportageform og tilsat små analyser, som han har samlet sammen i løbet af 2002.

Vi møder et væld af almindelige mennesker, eksperter og politikere, der giver os et detaljeret og nuanceret bud på, hvordan terrorangrebet har forvandlet USA.

Og sådan tager Kim Bildsøe Lassen os i bogen med ud på en odysse, hvor det lykkes at forklare, hvorfor terroristerne pludselig angreb amerikanerne, og hvorfor amerikanerne ikke kan forstå, at nogle hader dem så meget.

Jeg har interviewet mange mennesker til tv om 11. september. Nogle af dem er med i bogen, andre er nye. De mennesker, jeg har valgt, skulle hver især repræsentere noget, der var centralt i forhold til terrorangrebene.

Kim Bildsøe Lassen fortæller for eksempel historien om brandmanden, der fik heltestatus og fik det største chok, da han mødte frem til fodboldtræning, fordi 21 af hans kammerater aldrig dukkede op. De lå alle i ruinerne. På et mere filosofisk plan beretter lederen af Det Arabisk Amerikanske Institut i Washington, James Zogby om et delt USA, ét med rødder i McCarthy-tidens kommunistforskrækkelse og ét, der bygger på idealerne i den amerikanske forfatning og de visioner, som borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King drømte om.

Danskernes fordomme

- Bogen er skrevet til den danske befolkning. Jeg vil gerne have, at vi skal kunne forstå amerikanerne. Jeg vil gerne bidrage til vor egen hjemlige debat.

Vi danskere drager ofte den fejlslutning, at fordi amerikanerne ligner os - altså vi går i deres cowboybukser, spiser deres burgere og læser deres bøger - så er de ligesom os.

- Det er helt forkert. De har en helt anden historie end vores. Vi kan ikke forstå, at de ikke er ligesom os, men det er de altså ikke, siger Kim Bildsøe Lassen.

Han understreger, at amerikanerne undrer sig dybt over vores fordomme. Han fremhæver eksemplet med debatten i Danmark om amerikanernes angreb på Irak, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt. Om ikke en masse, uskyldige civile vil blive dræbt?

- Jamen... Altså, amerikanerne slutter således: Hvis Irak har masseødelæggelsesvåben, hvis der bliver en krig, er det alligevel USA, der skal "rydde op". Der er ikke andre til det.

Kim Bildsøe blev uddannet som journalist og har været ansat på Månedsbladet Press, Ekstra Bladet, arbejdede i en periode for Danida, og har været korrespondent i Mellemøsten for Dagbladet Information. Han kom til Danmarks Radio i 1998 som redaktør i DRs chefredaktion og blev kort tid derefter redaktionschef med ansvar for udviklingsopgaver i DR Nyheder. Han har været korrespondent i USA, udlandschef på TV-Avisen samt reporter og redaktionssekretær på TV2 Nyhederne. Kim Bildsøe Lassen blev tildelt Special Journalism Award Palestine i 1996.

Det er ikke alle TV-journalister, der formår at bevare troværdigheden i takt med at berømmelsen stiger. For Kim Bildsøe Lassen er det lykkedes. Fra et gadehjørne i midtvesten, bonede gulve i Washington eller et studie i København: altid har sagligheden været i fokus. Med en enorm udenrigspolitisk indsigt er der pondus bag ordene, når Kim Bildsøe Lassen orienterer om verdenen omkring os.

Booking forespørgsel - Kim Bildsøe Lassen

Udfyld formularen herunder for at sende en bookingforespørgsel på Kim Bildsøe Lassen . Vi kontakter dig herefter snares muligt.

​​

Du er også meget velkommen til at ringe til os på tlf: 29 86 34 40

Kontaktinformation
 
 
Arrangementsdetaljer
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Ordstyrer.dk

Slåenvej 3

6600 Vejen

​CVR: 26454867

Telefon: 29 86 34 40

Mail: book@ordstyrer.dk​

Persondatapolitik