Lene Johansen

Rushy Rashid

Lone Kühlmann

Steffen Kretz

Reimer Bo

Jens Gaardbo

Kim Bildsøe Lassen

Henrik Qvortrup

Clement Kjersgaard

Niels Krause-Kjær

Hans Engell

Nina Z. Munch-Perrin

Line Baun Danielsen

Lillian Gjerulf Kretz

Mogens Rubinstein

Mikkel Beha Erichsen
Mikkel Beha Erichsen udfordringsordstyrer/moderator

Jo sværere jo bedre. Mikkel Beha Erichsen har mødt mange udfordringer som ordstyrer, moderator og debatleder. Han er hurtig i opfattelsen, sætter sig godt ind i emnet og tager fat på opgaven med interesse, varme og engagement. Han er en erfaren arrangør, og er glad for at forberede begivenheden. Mikkel Beha Erichsen kan lide indviklede emner, er altid velforberedt og erfaren nok til hurtigt at tilpasse sig, hvad der sker. Han arbejder både i erhvervslivet og i den offentlige sektor inden for emner som f.eks. medier, psykologi, forskning, miljø, sociale anliggender og arbejdsmarked, transport, infrastruktur, samt kultur.



Relateret artikel

De danske dagblade har brug for et journalistisk tigerspring. Problemet er, at dagbladenes journalistik fortsat bygger på 70'ernes og 80'ernes nyhedskriterier. Men realiteten er, at rollespillet på mediemarkedet op gennem 90'erne har undergået dramatiske forandringer, og at læserne derfor efterspørger en helt anden vare.

Bag denne konklusion står flere medieforskere, og baggrunden er en omfattende analyse over holdningerne hos dem, man karakteriserer som dagbladenes Måske-læsere.

Fy-ord

Manglende kundeorientering vil sådan en konklusion hedde i mange andre brancher. Men inden for journalistikken er det et fy-ord, der vil få mange journalister til at se rødt.

Man holder sig da også til det mere diplomatiske udtryk om, at aviserne trænger til at komme i øjenhøjde med læserne.

Til toppen af siden med Mikkel Beha Erichsen

Afstand til læserne

- Kundeorientering, der er en leflen for læserne, er ikke vejen frem. De vinkler er dækket ind både gennem formiddagsaviserne og de elektroniske medier. Men hvis man ikke kan lave en professionel journalistik, der er orienteret mod læserne, så har man et problem, siger man og tilføjer:

- Hvis man vil fastholde det oprindelige perspektiv og være ligeglad med læserne, så er man en meget varm fortaler for statsstøtte.

Af eksempler på sager, hvor dagbladene har haft for stor afstand til læserne, nævner man EU-afstemningerne, indvandrerdebatten og forårets storkonflikt på arbejdsmarkedet. Et af de problemer, man peger på, handler om, at avisernes journalister er blevet en del af et elitært univers, hvor man først og fremmest skriver til andre journalister samt en lille elite i form af politikere, højtstående embedsmænd, erhvervsfolk og eksperter. Et univers som er meget fremmed for den brede læserskare.

Behovet er usynligt

- Det er svært at tage bestik af læsernes interesser og tilbøjeligheder, fordi de ikke umiddelbart er synlige. Så er det langt lettere at måle sig i forhold til konkurrenterne, siger forskerne.

Et andet problem handler om, at dagbladene dyrker et nyhedsbegreb, som læserne ikke mere efterspørger.

- Nyhedsudbuddet er i dag så stort, at man snildt kan holde sig orienteret gennem både de elektroniske medier og andre gratis-medier. Samtidig er der et væld af talk-shows, som fortæller folk, hvad «man« taler om. Derfor må det nødvendigvis blive meget vanskeligt at sælge nyheder til folk.

Til toppen af siden med Mikkel Beha Erichsen

Ingen enkle formler

- Derfor gælder det om at frigøre sig fra, hvad andre medier gør og f.eks. falde i fælden at lave nyhedsjournalistik på tv's præmisser. Som man eksempelvis gør, når man fokuserer for meget på de små krusninger i døgnets nyhedsstrøm. Det er tv og radio bedst til, og aktualitet er reelt ikke særlig vigtig for dagbladene, som i højere grad bør fokusere på, hvad der er væsentligt for læserne, siger forskerne.

Man understreger, at der ikke er nogen enkle formler for, hvordan journalistikken kommer tættere på læserne.

Til toppen af siden med Mikkel Beha Erichsen

Tættere på hverdagen

Men grundlæggende handler det om emner og vinkler, der kommer tættere på hverdagen, og er mere konsekvens- og handlingsbeskrivende. Sags-journalistik, hvor man bruger optakts- og gætteri-historier i stil med sports-journalistikken, tænder læserne ikke særligt meget på. Forskerne mener ikke, at der mangler viden og forskning i dagbladssammenhæng.

- Det er først og fremmest et spørgsmål om forandringsvillighed. Og så om at finde en metode til at få omsat kravene til hverdagen, hvad angår både udvælgelsen af emner og de kreative rutiner, siger forskerne.

Til toppen af siden med Mikkel Beha Erichsen
Mikkel Beha Erichsen udfordringsordstyrer/moderator

Klik her for booking af
Mikkel Beha Erichsen
Anne Glad
Ask Rostrup
Bodil Cath
Bubber
Clement Kjersgaard
Georg Metz
Hans Engell
Henrik Qvortrup
Jens Gaardbo
Jørn Duus Hansen
Kaare Quist
Kim Bildsøe Lassen
Kaare R. Skou
Lene Johansen
Leonora Christina Skov
Lillian Gjerulf Kretz
Line Baun Danielsen
Lone Kühlmann
Lotte Heise
Michael Kristiansen
Mogens Rubinstein
Morten Løkkegaard
Niels Frid-Nielsen
Niels Krause-Kjær
Nikolaj Koppel
Nils Villemoes
Peter Mogensen
Ralf Pittelkow
Reimer Bo
Rushy Rashid
Steffen Kretz
Thomas Buch-Andersen
Tom König
Vibeke Hartkorn
Cecilie Beck
Jette Beckmann
Michele Bellaiche
Tina Nikolaisen
Cecilie Hother
Torsten Jansen
Camilla Thorning
Henrik Denta og Flemming Platz
Jarl Friis-Mikkelsen
Lotte Hansen
Nina Z. Munch-Perrin
Keld Broksø
Mette Walsted Vestergaard
Trine Sick