Relateret artikel
Sensationelt var det også 11. juli 1994. TV 2 var på banen og satsede benhårdt på vejr-segmentet. Deres redaktion vakte opsigt ved at placere sig på Sprogø, så seerne kunne skimte byggeriet af Danmarks største bro.
Forekomsten af to vejrudsendelser på samme tid afslørede samtidig uoverensstemmelser. Prognoser leveret af DMI udgør fundamentet for begge vejrudsigter. Alligevel kan der sagtens være forskelle mellem DR og TV 2s udmeldinger.
- Selv inden for 12 timer kan man godt have tre vidt forskellige prognoser, og så sidder man og river sig selv i håret. Redaktionen udvikler sig tit til en debatklub, om hvilken prognose man skal hælde til, erkender Cecilie Hother.
En anden usikkerhed bunder i, at udviklingen i lufttrykket, fugtigheden, temperaturen og så videre er blevet sammenfattet i en række matematiske ligninger. Via disse ligninger finder meteorologerne frem til udviklingen i eksempelvis temperaturen fra ét sted til et andet. Målepunkterne er skæringspunkterne i et horisontalt og vertikalt gitter, som forskerne har inddelt Jorden i. Her opstår en uvished, fordi man altså kun måler og derfor kun kender data ved selve skæringspunkterne. Det ville nemlig kræve en astronomisk mængde beregninger, hvis vi også skulle kende vejret inde i gitrene. Computere anvendes derfor til at eliminere nogle af fejlkilderne ved at bidrage med vejkort.
- De kan virke troværdige, men sommetider resulterer de i nogle sjove resultater. Der er det vigtigt, at meteorologen tør bevare en sund skepsis og forkaste resultatet til trods for, at det er baseret på præcise beregninger, understreger Cecilie Hother.
Udsigten spiller puds
Rammer vejrudsigten helt ved siden af, er vejrværterne som regel være sikre på, at reaktionen er prompte dagen efter på gågaden eller i supermarkedskøen. I år er det hændt i forbindelse med et varslet skybrud i midten af juli. Det skortede ikke på advarsler, og de sorte skyer trak op på skærmen. I sidste ende forblev Danmark dog helt uberørt.
Skybruddet drev 30 kilometer forbi hovedstadsregionen og hærgede i stedet Skåne. Sådanne hændelser kan man ikke gardere sig imod, erklærer Cecilie Hother og forsikrer, at vi skal beholde vores tillid til vejrudsigterne.
- Vejrudsigterne er det bedste bud på, hvad der vil ske. Og uanset hvad, er vejrudsigterne mere sikre end for 30 år siden, hvor vi kun turde spå to til tre dage frem, hvis det gik rigtigt hårdt til. I dag spår vi fem dage frem med samme sikkerhed, så det går helt sikkert den rigtige vej, mener Cecilie Hother og påpeger, at vejrudsigterne også kan spille os et puds.
- Folk har nogle gange en tendens til at høre det, de gerne vil og glemme forbeholdene. Er det f.eks. jul, og vi spår sne i Nordjylland, så kan dem i Nørre Snede eller på Bornholm høre, at de også får sne. Efterfølgende modtager vi mails fra skuffede folk, der havde sat næsen op efter en hvid jul, men generelt siger folk nu, at vi rammer plet, fortæller Cecilie Hother.