Relateret artikel
Mandag morgen kl. 7.00. Vejret er diset med lav sigtbarhed, og regnen er så småt begyndt at falde. Tre tegn, der i sig selv varsler problemer for trafikken i hovedstadsområdet.
På Københavns Radio er trafikbestyrer Jette Beckmann klar over, at det kan blive en af de morgener, hvor svaret på spørgsmålet »Kører det?« er og bliver NEJ.
Men foreløbig ånder alt fred. De direkte telefonlinjer til politiets kommandocentral, Falck, DSB og HT har ikke været aktiveret.
Indtil videre har der kun været forsinkelser på Kystbanen og et par småpropper på Holbækmotorvejen, hvilket for længst er kommunikeret ud til den halve million lyttere, som følger morgenfladen og trafikmeldingerne på DRs regionalstation i hovedstadsområdet.
Klokken 7.22 ringer telefonen. Stemmen i røret fortæller, at samtlige regional-, intercity- og lyntog på Vestbanen til og fra Københavns Hovedbanegård holder stille på sporene ved Hvidovre. Den er gal med sikringerne, som styrer signaler og sporskifter.
Instinktivt ved Jette Beckmann, at hun nu står over for en hektisk time. Togdriften er indstillet på ubestemt tid. Tusindvis af passagerer er ramt. Og inden hun når at skaffe sig et overblik, kommer de første meldinger om færdselsuheld ude på indfaldsvejene....
Telefonen kimer næsten uafbrudt. Repræsentanter fra et fast korps af trafikrapportører fortæller om kødannelser, harmonikasammenstød og en udbrændt bil i et nødspor. Informationerne gives videre til lytterne, som så kan vælge alternative ruter eller få klar besked om, hvorfor toget ikke kommer, og hvornår de kan være på arbejde.
»Jeg er vildt imponeret over, at så mange mennesker bruger energi på at ringe herind hver morgen og for egen regning,« siger Jette Beckmann, inden hun afbrydes af endnu et telefonopkald.
Hyggesnak er der ikke tid til denne mandag, hvor også en del andre lyttere uden for det faste rapportørkorps benytter den direkte linje til trafikservicen og beretter om stort og småt på deres vej.
Jette Beckmann griber efter sit sendeudstyr, der består af en hovedtelefon og en mikrofon, samtidig med, at hun hamrer løs på sit tastatur. Hun sluger en tår vand, har ikke tid til at rette de mange slåfejl på skærmen, det er varmt, telefonen ringer igen - men bliver denne gang stillet videre til en sekretær.
Selv om hun skriver hurtigt, er kun halvdelen af manuskriptet færdigt, da trafikjinglen lyder, og hun er direkte i æteren. Lytterne finder aldrig ud af, at den rutinerede journalist improviserer sig igennem de sidste af meldingerne.
Hun sluger en tår vand, telefonen ringer, hun hamrer på tastaturet, telefonen ringer, hun er direkte i æteren, telefonen ringer, hun hamrer på tastaturet, og der lyder et enkelt pyh, telefonen ringer...
I tre år har Jette Beckmann sendt trafikmeldinger på Københavns Radio. Hun er meget direkte i sin facon, og arbejder hårdt for at opklare, hvad der driller. Og er myndighederne rådvilde, er der altid lytterne: »Ring lige ind og fortæl, hvad der sker,« lyder opfordringen tit.
Og hun skælder os ud, hvis vi ikke opfører os anstændigt i trafikken. Hun roser os, når vi kører eksemplarisk. Og så er hun vel den eneste i landet, der kan få hundredvis af bilister til at slukke tågebaglygten på kommando.
Klokken 8.56. Jette Beckmann bringer morgenfladens sidste trafikmeldinger. Togene kører igen men med store forsinkelser. Og efterhånden er der ryddet op efter morgenens trafikuheld. Hun lægger sendeudstyret fra sig og konkluderer:
»Tjah, det var vel sådan en gennemsnitsmorgen. En typisk mandag morgen med togproblemer og små færdselsuheld uden de store skader.«
Da klokken er 9.00, og radioavisen går i gang, bliver telefonen tavs. Morgenmyldretiden er forbi. Jette Beckmann rækker ud efter vandflasken og giver sig god tid med at drikke en tår.