Kaare Richardt Skou født i 1947 er journalist på TV 2 Nyhederne, og han har arbejdet med det politiske stofområde på Christiansborg siden 1989. I begyndelsen af sin journalistiske karriere var han ansat på Sjællands Tidende, Københavns Radio og Radioavisens politiske redaktion. I dag er han en efterspurgt foredragsholder og ordstyrer, der har skrevet adskillige bøger om dansk politik generelt og poltikken på Christiansborg i særdeleshed. Få ved som han, hvordan det politiske liv fungerer, og få kan som han fortælle om, hvordan politik bliver til i virkeligheden. Det er både ironisk og kærligt, når han ruller sig ud i en beskrivelse af det politiske liv og vores toppolitikere. Og det er fortælling på den gode gammeldags facon uden power-point og flip-overs, men med ord og sprogbilleder, der direkte er til at forstå.
Kaare R. Skou kan bl.a. bookes til foredrag med nedenstående emner:
Gavner de danske forbehold?
Foredraget vil indeholde forbeholdenes baggrund og historie, deres betydning for Danmarks placering i det europæiske samarbejde og for det danske samfund og de politiske partiers holdning til forbeholdene.
Hvad sker der politisk lige nu?
Med udgangspunkt i den aktuelle politiske situation causerer Kaare R. Skou om det politiske spil på Christiansborg. I en ironisk, kærlig form stifter vi bekendtskab med toppolitikerne og hører om, hvordan politik egentlig bliver til. Der fortælles også om spindoktorernes indmarch på den politiske scene og om forholdet mellem politikerne og pressen. Partiernes og politikernes placering i det politiske billede skitseres fra det historiske Venstre til opkomlingen blandt partier, Ny Alliance. Det er både muntert og lærerigt.
Hvad betyder EU og reformtraktaten for Danmark?
Et helt grundlæggende foredrag om, hvad EU er for en størrelse internationalt set, og hvorfor samarbejdet har fået den udformning, det har. Foredraget fortæller om EUs historie, dets måde at træffe beslutninger på, og hvad den nye reformtraktat betyder for EU og for Danmark. Undervejs stifter vi bekendtskab med en genial cognacsælger, Jean Monnet, og mange vil få et helt nyt syn på Frankrig og franskmænd, for uden en forståelse for fransk mentalitet kommer man aldrig til at forstå EU.
Danmarks Grundlov og de danske værdier
En fortælling om hvorfor vores grundlov ser ud som den gør, hvad den egentlig indeholder og en debat om, hvorvidt den trænger til en revision. Foredraget søger at indgive en forståelse af, at Grundloven lige så meget er et kulturpolitisk skrift som en juridisk tekst og undervejs bliver begrebet `danske værdier` sat under et kritisk lys: Er der noget, der hedder danske værdier? Her kan det afsløres, at det er der, men det er måske nogle andre, end vi lige går og regner med.
Kaare R Skou har udgivet flere bøger om det politiske liv i Danmark:
Folkestyret i arbejde (1995)
En bog om magten, demokratiet, de folkevalgte og lovgivningen
Demokratiets danmarkshistorie (1999)
....gennem 150 år
Politiske perler - og det der ligner (2001)
Citater fra et år i politik
En samling af folketingsårets politiske citater - både dem der ramte, og dem der ramte ved siden af. Der er citater af historisk interesse og citater til den politiske interesserede - der er citater, man smiler af, og de mange der fremkalder en let hovedrysten.
Dramatiske døgn i folkestyret (2001)
Kaare R. Skou beretter engageret og spændende om 24 af de mest dramatiske døgn i folkestyrets godt 150-årige historie - fra martsrevolutionen i 1848 til tamilsagen i 1995. Læs bl.a. om begivenhederne, der ledte frem til Grundlovens vedtagelse i 1849; om kampen på Fælleden i 1872, der nær havde udviklet sig til en revolution; om kongens svære beslutning og de hårde forhandlinger, der ledte til parlamentarismens indførelse i 1901; om Danmarks rolle i de to verdenskrige; om Jens Otto Krags overraskende farvel til statsministerposten i 1972 og endelig de hektiske 1990'ere med nej til EU's Maastrichttraktat i 1992 og oprør på Nørrebro året efter, hvor nej'et blev forvandlet til et ja.
Flere politiske perler - og det der ligner (2002)
Citater fra et år i politik
Nye politiske perler - og det der ligner (2003)
Citater fra et år i politik
Nye politiske perler frisker hukommelsen op og minder os om højdepunkterne i det folketingsår, der er gået. Hvem var venner, og hvem var fjender? Hvad mente de forskellige partier om regeringens økonomiske politik, om skattelettelser og samfundsværdier og kulturpolitik? Hvordan forholdt vore politikere sig til de internationale begivenheder, ikke mindst krigen i Irak?
Politiske perler igen - og det der ligner (2004)
Citater fra et år i politik
Hvad vidste den danske regering om Iraks masseødelæggelsesvåben - og hvad undlod den at fortælle? Kan man udtale sig fordelagtigt om den danske nationalstat uden samtidig at være en fremmedfjendsk nostalgiker? Er kulturkampen død? Og hvis Kamal Qureshi ifølge Dansk Folkeparti ikke må gå til bal hos Dronningen iført pakistansk nationaldragt, burde de så ikke have råbt op, da Mr. Donaldson giftede sin datter bort iført kilt?
TV 2's politiske redaktør, Kaare R. Skou, har igennem endnu et år haft ørerne ude og fanget vore kære folketingspolitikeres udtalelser. Både dem, der ramte plet, og dem, der ramte ved siden af. Det er nemlig ikke altid, at politikernes forsøg på at tale i overskrifter er lige vellykkede.
Dansk Politik A-Å Leksikon (2005).
Kaare R. Skou har skrevet "Land At Lede" - et omfattende værk på over 700 sider om folkestyrets udvikling.
Spindoktor
Begrebet spindoktor har sat sindene i bevægelse blandt politikere, embedsmænd, journalister og politologer. I virkeligheden er der ikke noget at hidse sig op over - vi har bare fået et ord for en ældgammel foreteelse, og så er samfundet ved at have udviklet nogle uddannelser, der passer til den beskæftigelse. Tidligere blev politikere og især ministre betjent af et embedsværk, som bestod af jurister. Så kom de forskellige former for statskundskabsuddannede til. Nogle få ministerier havde andre akademikere ansat - der var vel en enkelt dyrlæge i Landbrugsministeriet. Men med Miljøministeriets oprettelse begyndte de naturvidenskabeligt uddannede også at indgå i embedsmandsstanden. Og så er der som det sidste skud kommet spindoktorerne - de kommunikationsuddannede.
Nøgternt set er der blot tale om en professionalisering af ministerbetjeningen over for først og fremmest pressen, men også over for det politiske system. Der er meget få professionelle spindoktorer i dansk politik. Måske i virkeligheden kun to. Og ministrene har endnu ikke rigtig fundet ud af, hvordan spindoktorer skal anvendes. De fleste bliver brugt som pressechefer og intet andet.
Selv når politikerne har lært, hvad en spindoktor kan bruges til, vil der være langt til amerikanske og engelske tilstande. Det forhindrer det danske politiske system simpelthen. Kombinationen af en forholdstalsvalgmetode og det faktum, at Danmark som hovedregel vil have mindretalsregeringer, gør det svært for politikere og ministre at lave ægte spin.
Kongekabalen er en elementært spændende film, men den er fiktion. Adskillige stopklodser ville have bremset handlingen i den film, inden sagen havde udviklet sig som den gør. Set fra journalisternes side er spindoktorer både en hjælp og en irritationskilde.
Dér, hvor udviklingen med spindoktorer for alvor bliver interessant, er ikke i forholdet mellem politiker og presse, men i forholdet mellem politiker og vælger. En mere og mere professionel stand af spindoktorer vil fremme udviklingen bort fra ideologisk baserede partier og hen imod en designerpolitik styret af mere eller mindre flygtige folkestemninger.